Crossløb på Fyn

Tag hele familien med ud og oplev naturen og den friske vind i ansigtet – også når efterårsregnen falder eller sneen dækker landskabet.

Glæd dig til at snøre løbeskoene og hold formen ved lige hen over vinteren – her mærker du den smittende løbeglæde i hele kroppen. Vi glæder os til at se dig og dine løbe-buddies på de lækre løberuter rundt omkring på Fyn. 

Crossløb

Løbene er velegnede, både for dig der er motionist, for dine børn og dig der er konkurrenceløber.

Crossløb afholdes på udfordrende og afmærkede ruter. Den korte rute er i gennemsnit 3,8 km, og den lange rute er i gennemsnit 7,6 km. Løbene foregår i naturskønne omgivelser, og byder på noget af Fyns smukkeste og mest varierede løbeterræn.

Du samler point i hvert løb, og løbsserien rundes af med en festlig præmieoverrækkelse for børn og voksne i forskellige aldersgrupper. Bliv en del af den gode stemning i selskab med andre løbeglade – det er sjovest at løbe sammen. 

Tilmelding

Tilmeld dig et løb eller alle 10 løb
Det gøres på samme side på RaceResult’s tilmeldingsportal.

Tilmeldingen lukker kl. 9.30 på løbsdagen. Vi vil opfordre til, at du tilmelder dig inden ankomsten til det enkelte løb.
Tilmelding er muligt på stedet med hjælp fra tovholderne,der vil være online fra pc, hvor du selv indtaster og betaler med kreditkort eller MobilePay. Der vil desuden være et ekstra gebyr lagt oven i, så tilmeld dig endelig hjemmefra!

25. oktober 2026: Langeskov

8. november 2026: Stige Ø

22. november 2026: Nyborg Vold

6. december 2026: Årslev

3. januar 2027: Svendborg

17. januar 2027: Middelfart

7. februar 2027: Gorilla Park

21. februar 2027: Lundeborg

7. marts 2027: Aarup

21. marts 2027: Rismarksbroen

Se resultater fra de enkelte gennemførte løb, samt resultater i den samlede stilling.

Startnummer

Startnummeret er personligt og må ikke overdrages til andre. Hvis du senere skal tilmelde dig et løb mere, skal du bruge den mail du modtog, da du tilmeldte dig det første løb. Her kan du redigere i din tilmelding og vælge de nye løb du vil deltage i, og så er det koblet op på det startnummer, du fik ved første løb. Hvis du tilmelder dig på ny, vil du ikke kunne se din samlede placering, da du har købt flere selvstændige startnumre. Du vil altså figurere som 2 forskellige personer i den samlede resultatliste.

Bliver dit fysiske startnummer væk, eller du glemmer at medbringe startnummeret, kan du købe et nyt fysisk startnummer med chip, der registrerer dit løb på samme startnummer som du købte fra start.
Pris for nyt startnummer koster 20 kr., som betales via MobilePay på løbsstedet på løbsdagen. Køb af nummer kan foretages senest 30 minutter før start.

Er det første gang du skal løbe crossløb…?

… kan dette være godt at vide:

  • Den lange rute starter altid kl. 10.00, og den korte rute starter altid kl. 11.00.
  • Startnummer med chip afhentes ved det første løb, du deltager i.
  • Informationer om det enkelte løb kommer på mail senest lørdag inden løbet om søndagen. Modtager du ikke en mail, er det en god idé at tjekke, om den er havnet i spam eller uønsket mail i din postkasse.
  • Løbene foregår på stier, der kan være både smalle, våde, ujævne og mudrede.
  • Det kan være en god idé at løbe i sko med et godt greb, men du kan også løbe i almindelige løbesko.
  • Terrænet varierer og der er bakker undervejs, så ruten kan godt føles længere og mere udfordrende end på asfalt.
  • Der er begrænsede toiletfaciliteter, og nogle steder er de et godt stykke fra start/målområdet.
  • Husk egen kop til vand og kaffe. Har man glemt, kan man købe en kop via MobilePay, så længe lager af kopper haves.
  • Der er ikke km-skilte på ruten, til gengæld masser af smuk natur.
  • Du kan forvente et løb med en enkel opsætning i smukke omgivelser til en lav pris.

Regler

  • 6 ud og de 10 løb er tællende i den samlede stilling
  • Man skal have deltaget i minimum 3 løb, for at komme i betragtning til en medalje
  • Deltageren skal være forhåndstilmeldt til det sidste løb i serien, for at det er pointgivende
  • Hvis der er pointlighed efter det sidste løb i serien, er det placeringen i det sidst afviklede løb, der afgør den samlede placering
  • Der gives træmedalje til alle børn under 12 år.
  • I tilfælde af aflysning af et eller flere løb, så 10 løb ikke kan opnås, ændres reglerne således, at et mindre antal end 6 af de gennemførte løb, tæller i den samlede stilling. En evt. ændring vil blive meldt ud på hjemmesiden, Facebookgruppen, samt e-mail hvis muligt. 

Arrangører

De lokale klubber er: NGIF Gymnastik & AtletikLangeskov Løb & MotionSct. Hans’erne, Svendborg GymnastikforeningFilippa OutdoorNæsby IdrætsforeningVLS VestfynHesselager Fore. Sportsklubber, Aarup Løbeklub og Årslev Løbeklub.